| Naturfag Tanker og visioner om udviklingsområder for naturfagene på SPF i skoleåret 2005/06 Værdier i naturfagsundervisningen Det er en succes for undervisningen i naturfagene fysik, kemi, geografi, biologi, når eleverne:
I naturfagsundervisningen og ikke mindst i evalueringen af samme oplever eleverne, at naturfaglig viden skal anvendes og ikke blot være viden, der på et givet tidspunkt skal reproduceres. Når undervisningen i naturfag i grundskolen skal tilrettelægges, er det vigtigt at være opmærksom på, i hvilket omfang det er videnskaben, der sætter dagsordnen for arbejdet med de naturvidenskabelige fag, og i hvilken omfang, det er elevernes kognitive nysgerrighed, der er den drivende kraft bag elevernes læring i de naturvidenskabelige fag. Vi vil fortsat udvikle arbejdsformer, der øger elevernes motivation for at tilegne sig naturfaglig viden i form af kundskaber og de for N-fag specifikke arbejdsformer. Vi er overbevist om, at sproget er det vigtigste læringsredskab, og vi tror at læringsprocesser bedst sker i sociale sammenhænge, hvor de opgaver eleverne arbejder med dels fremmer diskussioner, dels giver lejlighed til, at eleverne giver udtryk for egne og andres idéer og formulerer sig om naturvidenskab.
I det kommende år vil der være stort fokus på
I foråret 2005 foreligger der endnu ikke en betænkning fra UVM om afviklingen af denne prøve. Lærerne ved SPF har derfor beskrevet, hvordan vi forestiller os denne prøve gennemført i en ansøgning, der er sendt til UVM. Alt afhængig af svaret på denne ansøgning og ikke mindst indholdet af den endnu ikke udgivne prøvebekendtgørelse, vil lærerne på SPF arbejde mod at eleverne ved den nye prøve oplever en faglig kvalificering og større sammenhæng i naturfagene, når de fire fag gensidigt kvalificerer hinanden.
PSC er det centrale sted, hvor elever – og lærere - får og henter inspiration, materiale og viden, bliver provokeret med oplevelser og undren på såvel det humanistiske/æstetiske område som det naturfaglige område. En naturfagslærer indgår fortsat i biblioteksteamet. Fokus for arbejdet med udstillinger vil i år blive lagt inden for fagene biologi og geografi. En væsentlig forudsætning for at gøre naturfagene tydeligere i PSC, er at sikre vejledningens faglige forudsætninger. Derfor vil vi arbejde med hvordan vi sikrer os, at elever og kolleger i PSC får vejledning, udfordring og inspiration, der er i overensstemmelse med naturfagenes mål. I vores arbejde med dette vil vi arbejde med spørgsmål som
Vi har i de sidste år erfaret, at der er et stort behov for at videreudvikle dette område. Det er et opmærksomhedsfelt i skolebibliotekaruddannelsen og -efteruddannelsen. Og vi har et bud på hvordan. Naturfags-lokale/område Reetablering af området, så området kan rumme de processer og funktioner, der kendetegner naturfaglige arbejdsformer i fagene geografi, biologi, fysik og kemi. Vi ønsker at kunne give et eksemplarisk bud på, hvordan et sådan område kan indrettes. Endvidere ønsker vi at kunne tilbyde elever og lærere at arbejde i et område og med udstyr, der er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Indhold, undervisning, organisering og evaluering af undervisningen i naturfagene På baggrund af resultater fra Pisa undersøgelsen er der sat et stort politisk fokus på:
Dette fokus vil ikke blive mindre, når resultaterne af ROSE undersøgelsen offentliggøres i maj 2005. I denne undersøgelse vil det bl.a. fremgå, at problemerne med unges forhold til naturfagene er langt mere komplekse, end blot et spørgsmål om, hvordan eleverne tilegner sig naturfaglige færdigheder på et passende niveau. Af denne undersøgelse fremgår, at unge i de industrialiserede lande har en generel mindre positiv holdning til at arbejde med de naturvidenskabelige fag samt, at det er vigtigt, at vi fortsat er opmærksomme på pigernes tilgang til arbejdet med de naturvidenskabelige fag. Vi ønsker fortsat at have øje for det som Svein Sjöberg kalder demokratiargumentet. Dette taler om, at det i et demokrati er vigtigt, at mennesker har mulighed for at påvirke sin egen situation. Skal man kunne påvirke en situation, er det selvsagt nødvendigt, at man forstår den – at man kan skelne mellem gode og dårlige argumenter. Vi finder det væsentligt også at inddrage denne dannelsesdimension i arbejdet med at kvalificere elevernes øvrige naturfaglige kompetencer. For at forberede eleverne til de skriftlige prøver i biologi, geografi, fysik og kemi vil vi organisere undervisningen og udarbejde materiale, så eleverne er forberedte på de udfordringer de vil møde ved de skriftlige prøver. Ved den mundtlig/praktiske prøve skal eleven vise kompetencer i brugen af den naturvidenskabelige arbejdsform i arbejdet med en tværfaglig problemstilling. Gennem årets undervisning i de fire fag skal eleven derfor også blive fortrolig med en arbejdsform, hvor et emne eller en problemstilling belyses gennem en funktionel tværfaglig tilgang. Dette betyder, at eleverne i årets undervisning skal opleve forløb, hvor emner, områder og problemstillinger bearbejdes i en funktionel tværfaglig sammenhæng. En organisatorisk ramme for dette kan være at skemalægge dage eller perioder, hvor alle de naturfaglige lærere kun har timer på et enkelt klassetrin. Skrevet klart er tænkt klart Der arbejdes fortsat med at udvikle elevernes alsidige skriftlige udtryk i naturfaglige sammenhænge. Skriftlige udtryk kan forekomme i form af journaler, rapporter, logger i forbindelse med projekt og emneforløb, plancher, foldere, elektroniske præsentationer og tekster til udstillinger mm. Det skriftlige arbejde vil øge elevernes sproglige præcision og opmærksomhed over for forskellen mellem hverdagssprog og fagsprog. Løbende evaluering og skriftlighed i naturfagene Det skriftlige arbejde i naturfagene vil fortsat være et væsentligt grundlag for fremadrettede evaluering og målsætning for den enkelte elev. Det skriftlige arbejde er først proces og fungerer derefter som dokumentation i elevens portefolio af udviklingen i den enkelte elevs udbytte og arbejde med fagene. Portfolio er central i 9. klassetrins udviklingsarbejde og eleverne bruger portfolio som evalueringsredskab i alle fag. Endvidere vil evalueringen af undervisningen dels foregå i forbindelse med samtaler mellem elever, forældre på baggrund af formative og summative evalueringsdata. Til opsamling af disse data vil vi systematisk anvende et bredt udvalg af evalueringsredskaber. Blandt disse kan nævnes:
Lokal læseplan Arbejdet vil tage udgangspunkt i Trinmål og Slutmål, og ud fra disse vil vi konkretisere hvilke kundskaber: viden/færdigheder/metoder elever på SPF skal opnå. Vi vil udarbejde en liste over begreber, færdigheder og sammenhænge, der skal kendetegne det samlede undervisningsforløb fra 8. - 10. kl. Denne liste skal være lærernes og elevernes baggrund for at kvalificere brug af de faglige briller / optikker i arbejdet med tværfaglige emner og problemstillinger, når afsættet for arbejdet er naturfagene. Dokumentation / formidling af årets udviklingsarbejde Artikler, billeder, idéer til undervisningsforløb og lærerudstillinger, arbejdspapirer til SPF hjemmeside, medarbejderhjemmesider og klassehjemmesiden samt i CRIT, UVMs evalueringshæfte, fagblade, mundtlige formidlinger for interesserede og kurser. Kolleger i udviklingsarbejdet Alle områder af naturfag: Ulla Staun Rasmussen,Thomas Zacho, Flemming Nielsen, Naturfag i skolebiblioteket: Flemming Nielsen |